Opdateret den 04. January 2012
Bojesen Bilsyn tilbyder at syne din bil, ganske som du er vant til -
tilsat: mere personlig betjening kort ventetid rådgivning Bilsyn for
branchekunder Vi sætter stor pris på kunder indenfor bilbranchen, og
tilbyder jer muligheden for at få faste synstider. Syn foregår både i
Silkeborg, Vejle, Lind, Viborg, Herning, skive og Kjellerup. Bilcentrum - Iveco
Indehaver Ejvind Bojesen har 40 års erfaring som synsmedarbejder og leder
hos Statens Bilinspektion. Det betyder at vi har stor kompetence.
Vi bliver kontrolleret af:
Færdselsstyrelsen
TÜV NORD.
Vi har også et kvalitetsstyringssystem som er godkendt af TÜV Nord
Bojesen Bilsyn
Bredhøjvej 3
8600 Silkeborg
Tlf 70 20 21 80 tidsbestilling
Fax 70 20 53 80
Ejvind mobil 22 29 07 45
Per mobil 22 29 08 45
info@bojesenbilsyn.dk
Bojesen Bilsyn er ejet af far og søn, Ejvind Bojesen og Per Bojesen.
Firmaet åbnede 1. februar 2005 i Silkeborg og har efterfølgende udvidet med
afdelinger i Kjellerup, Vejle, Herning, Lind, Skive og senest i Viborg. Ejvind
Bojesen har været i synsbrachen i over 40 år og har en lang erfaring som
bilsagkyndig. Ejvind er teknisk ansvarlig hos Bojesen Bilsyn. Per Bojesen har
en baggrund som automekaniker og er siden uddannet indenfor alle
synskategorierne og er kvalitetsansvarlig hos Bojesen Bilsyn.Bojesen Bilsyn
beskæftiger pt. 10 medarbejdere. Bojesen Bilsyn lægger stor vægt på god
service og venlig betjening for såvel private som branchekunder. Netop derfor
har vi DRIVE IN syn i alle afdelinger, så du undgår ventetid.
Periodesyn / Registreringssyn U/3500 kg Omsyn
Motorcykler og knallert Omsyn
Påhængskøretøj (trailer,campingvogn) 0 - 750 kg Påhængskøretøj (trailer,campingvogn)
750 - 3500 kg Omsyn
Lastbiler over 3500 kg Påhængsvogne / sættevogne over 3500 kg Blokvogne
uanset totalvægt Omsyn
Bus under 3500 kg Omsyn
Bus over 3500 kg Periodesyn Registreringssyn Omsyn
Traktor og traktorpåhængsvogn uanset totalvægt Omsyn
Motorredskab uanset totalvægt Påhængsredskab over 3500 kg Påhængsredskab
under 3500 kg
Øvrige ydelser (i tillæg til prisen for registreringssyn) Toldsyn MC Toldsyn
Personbil
Tempo 100 syn bus Første godkendelse Årlig kontrol Tempo
100 Godkendelse Campingvogn, Påhængsvogne mv. inkl. Tysk gebyr
Miljøzonemærkning lastbiler/busser Miljøerstatningsmærke uden syn
Miljøzonemærkat Tyskland
ADR Første godkendelse Årlig kontrol
Bremseprøve: Bremseprøve over 3500 kg Bremseprøve under 3500 kg
Supplerende attester: Koblingsattester, blokvognsattester, flere udførelser
m.v. pr. stk.
Godkendelse af dyretransport: under 8 timer over 8 timer
Støjmåling
Vurdering af handicapbil i forbindelse med førtidig udskiftning
Kontrol af hastighedsbegrænser Lastbil & Bus
ID kontrol I forbindelse med syn
Indkaldelsesterminer til periodisk syn Person- og varebiler skal synes 4
år efter første indregistrering og derefter hvert andet år.
Erhvervskøretøjer skal som hovedregel synes 1 år efter første
indregistrering og derefter hvert år.
Små personbiler, varebiler og motorcykel til udlejning, og til
øvelseskørsel skal synes 2 år efter første registrering, og derefter hvert
andet år.
Det er i første omgang første registreringsdato, der styrer
indkaldelsesterminerne. Dag, måned og år i første registreringsdato kaldes
også månedsdato. Året bestemmer, om indkaldelsen sker i lige eller ulige
år. Er der på registreringsattesten i rubrikken "Periodisk syn -
anmeldt månedsdato" anført en dato, er det denne man går ud fra når
man indkalder til syn !
Har bilen derimod været til syn udenfor disse intervaller, altså før den
skal - dvs. til frivilligt periodisk syn eller frivilligt registreringssyn (ny
ejer, eller ændringer som eksempelvis trækkrog), gælder den nye
godkendelsesdato normalt for kommende syn. Dvs. en bil fra '90 kan have
periodisk syn i ulige år (2001, 2003, 2005 osv.), dersom den har været til
frivilligt syn i året før den ville blive godkendt, og her har fået
overført godkendelsesdatoen. Det er frivilligt om man vil have denne nye
godkendelsesdato overført, men de fleste vælger at gøre det, for ikke at
skulle til syn næste gang tidligere end to år.
Sådanne frivillige syn foretages oftest i forbindelse med, at bilen skal
videresælges som værende nysynet.
Hvis man gerne vil have bilen synet et andet sted eller på et andet
tidspunkt, kan det også lade sig gøre. Hvis køretøjet indkaldes til syn
uden angivelse af forslag til synstid og -sted, skal man i alle tilfælde
kontakte Statens Bilinspektion og aftale tid og sted.
Seneste fremmøde I alle breve med indkaldelse til periodisk syn, er der
fastsat en dato for seneste møde med køretøjet til syn. Der er ikke
mulighed for at få udsættelse i forhold til denne dato.
Hvem skal møde med bilen Som ejer eller bruger af et køretøj behøver
man ikke selv at møde frem til synet. Såfremt køretøjet ikke fremstilles
til syn af dets ejer/bruger varetages ejerens/brugerens interesse af den, der
fremstiller køretøjet. Hvis man selv er til stede kan man få god viden om
sit køretøj og måske nogle gode servicetips.
Betaling for syn skal ske før synet kan begynde. Betalingen kan ske
i den pågældende synshal med kontanter, med check på beløbet eller med
personligt DAN-kort. Ved syn i en pladssynshal kan betalingen finde sted ved
pladssynsværkstedets kasse. Betaler man med check her, skal checken udskrives
til pladssynsværkstedet. Efter betaling vil man modtage en pladssynsbon, som
skal afleveres til synsmedarbejderen i hallen. På enkelte
pladssynsværksteder skal der betales direkte til synsmedarbejderen.
BREMSER Bremsernes væsentligste opgave er at kunne bringe køretøjet til
standsning på en virksom, sikker og hurtig måde. Bremserne og bremsesystemet
kontrolleres for funktion og virkning. Til kontrollen bruges en bremsetester,
hvor der bl.a. kontrolleres skævbremsning. På en lift eller over en grav
kontrolleres bl.a. bremserør og bremseslanger.
STYREAPPARAT Styreapparat forbinder rattet med de styrende hjul og består
på en bil hovedsageligt af rat, ratstamme, styrehus og styreforbindelser.
Styreapparatet skal kunne betjenes let, hurtigt og sikkert. Styreapparatet
kontrolleres for funktion og virkemåde. På biler kontrolleres styreapparatet
bl.a. for ratslør og slør i forbindelserne. Der må ikke forekomme
væsentligt slør.
HJULOPHÆNG, HJUL, FJEDRE OG STØDDÆMPERE Hjulophæng, fjedre og
støddæmpere har som hovedopgave at overføre og optage de kræfter, som
opstår under acceleration, bremsning og kurvekørsel. Delenes tilstand
kontrolleres bl.a. for slør, rust og brud. Støddæmpernes virkning og
tilstand kontrolleres. Dækmønsterets dybde kontrolleres... sørg for mindt
1.6mm slidbanedybde inden syn !
LYGTER, HORN, EL-ANLÆG OG REFLEKSER Under lygter hører tillige blinklys
og under el-anlæg hører bl.a. batteri og ledningsnet. Formålet med lygter
er dels selv at blive set og at kunne se. Ved syn foretages der overvejende en
funktionskontrol af delene.
RUST Køretøjer kontrolleres for rust og tæring primært på steder hvor
det har indflydelse på færdselssikkerheden. Rust og tæring kontrolleres
dels ved visuel inspektion og ved anvendelse af en særlig rusthammer.
Udvendige og synlige rustskader som ved sammenstød kan komme i berøring med
fodgængere og cyklister kan ikke godkendes. Rustskader på bilers hjulophæng
og bærende dele af karrosseriet må ikke have svækket styrken væsentligt
eller frembyde fare for sammenbrud. Rustskader er mest udpræget på
køretøjer af ældre dato.
RUDER Ruder i en bil skal dels give udsyn og dels beskytte fører og
passagerer. Ruder kontrolleres ved visuel inspektion for bl.a. skader. Ridser
eller skader efter stenslag kan nedsætte udsynet og forringe glassets styrke.
SIKKERHEDSSELER Sikkerhedsseler har til formål at beskytte fører og
passagerer ved sammenstød. Sikkerhedsseler kontrolleres for funktion og evt.
slid. Selerne skal fungere korrekt og må ikke være flossede og møre.
FORURENING En benzin- eller dieseldrevet bil forurener gennem
udstødningsgassen. Nyere biler har monteret en katalysator, som renser
udstødningsgassen. Udstødningsgassen kontrolleres med måleapparatur.
Udstødningssystemet kontrolleres visuelt for tæthed. En korrekt justeret
motor og et tæt udstødningssystem medfører mindre forurening og lavere
brændstofforbrug.
Et syn er ikke en total gennemgang af køretøjet. Derfor må synet ikke
forveksles med en gennemgribende test af et brugt køretøj.
Synet er et individuelt tjek, der er tilpasset det enkelte køretøjs alder
og stand. Bilinspektionen kender de forskellige mærker og modeller og ved,
hvilke systemer og dele, der ofte er fejl i.
Efter synet udleveres en synsrapport, der angiver, hvor synet har fundet
sted, og hvem der har gennemført det.
De fejl og mangler, som er fundet ved synet, er anført på rapporten
sammen med den resulterende synsafgørelse.
Der kan endvidere være påført servicebemærkninger, der alene tjener som
gode råd til køretøjets ejer eller bruger.
På rapportens bagside er anført, hvorledes man skal forholde sig efter
synet, hvis køretøjet fik synsafgørelsen ikke godkendt. Her kan man også
se, hvorledes man kan fremføre en klage over synet.
Synet kan resultere i tre forskellige afgørelser:
GODKENDT Der er ikke fundet fejl af betydning for færdselssikkerhed og
miljø.
BETINGET GODKENDT Der er fundet en eller flere fejl og mangler af betydning
for færdselssikkerhed eller miljø, som skal rettes. Men det er ikke
nødvendigt at møde igen til omsyn. Når der er konstateret fejl og mangler
er køretøjet ikke lovligt, hvorfor det kun er tilladt at benytte køretøjet
til den kørsel , der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation.
IKKE GODKENDT Der er fundet alvorlige fejl og mangler af betydning for
færdselssikkerhed og miljø. - eller ekstraordinært mange fejl -, som skal
rettes og efterfølgende kontrolleres af Bilinspektionen ved et omsyn. Et
eller flere omsyn skal ske inden for 4 uger. Overskrides de 4 uger skal
køretøjet igennem et nyt syn. Møder køretøjet ikke indenfor 4 uger
underrettes politiets motorkontor om det manglende fremmøde. Der
iværksættes herfra at politiet inddrager køretøjets nummerplader. Dette
gælder kun for køretøjer forsynet med nummerplader. Når der er konstateret
fejl og mangler er køretøjet ikke lovligt, hvorfor det kun er tilladt at
benytte køretøjet til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med
køretøjets reparation.
I særlige tilfælde hvor der er en færdselssikkerhedsmæssig risiko ved
at anvende køretøjet udsteder Bilinspektionen køreforbud, hvorefter
køretøjet skal transporteres fra synsstedet.
Køretøjet kan også få følgende synsafgørelse: 'Køretøjet er ikke
godkendt. Synet er afsluttet. Fejloversigten er ikke fuldstændig. Der er ikke
mulighed for omsyn. Denne synsafgørelse betyder, at køretøjet indeholdt så
mange fejl, at Bilinspektion ikke kunne nå at afdække alle fejl på den
afsatte normale synstid. Derfor skal køretøjet til et nyt 1. gangs syn.
Politiets motorkontor underrettes om dette resultat. Der iværksættes herfra
at politiet inddrager køretøjets nummerplader. Dette gælder kun for
køretøjer forsynet med nummerplader.
Omsyn kan gennemføres i alle bilinspektionens synshaller og kun efter
aftale på et pladssynsværksted. Mærkaten placeres af synsmedarbejderen,
normalt i nederste venstre hjørne af forruden, så den ikke generer udsynet.
Fremstillet af Vagn Knudsen - www.lur.dk -
webdesign og foto - www.fotovagn.dk